Podcast

Mandehulen

Jeg ved ikke hvordan du har det med den såkaldte debatkultur – men jeg synes den længe har været præget af at være en konkurrence, hvor der ikke er nogen vindere – for der er ingen, der er villige til at blive klogere.

Der er alt for meget enetale og alt for lidt samtale.

Som den danske filosof Arno Victor Nielsen har sagt:
[samtale] handler om at lege og udforske frem for at kæmpe for at få ret. Samtale handler om at forsøge på at blive klogere ved hjælp af hinanden.

Lørdag d. 16. juli lancerer jeg en helt ny podcast.

Mandehulen er den snak man godt gider have – men som medierne ikke har tid til. Den – du ved – hvor man rammer en nerve, forfølger de lange tråde og giver sig tid til at finde og formulere de indsigter vi har tilfælles.

Jeg har været superheldig og fået fire gæster, der uforbeholdent har stillet sine erfaringer og eftertanker til rådighed – og givet den tid der skulle til. Du kan glæde dig til dybe og duelige samtaler med fire voksne mænd, der har bunker af levet liv og erfaringer, som de gider gøre sig umage med at give videre.

Henover sommeren kan du møde:
Odenses Borgmester Anker Boye, Direktør og tidligere programchef på TV 2 – Bo Damgaard, Revyejer og skuespiller Mads Nørby og TV-kokken Claus Holm.

Jeg håber du vil lytte med – første samtale i Mandehulen bliver udgivet lørdag d. 16. juli – lige over frokost. Og derefter kommer de følgende 3 samtaler – hver følgende lørdag over frokost – sommeren over. Du kan abonnere på Mandehulen på iTunes, finde den på Facebook eller på hjemmesiden Mandehulen.dk.

Jeg håber du lytter med – du finder første afsnit her: http://mandehulen.dk/mandehulen-med-anker-boye/